Fodboldtur i Brasilien

Fodboldtur i Brasilien

Om turen

Magnus er inviteret til at prøvetræne 14 dage i Brasilien og jeg hans far er taget med. I denne blog vil vi forsøge at skrive om vores omlevelser her.

Kulturambassadører

FodboldPosted by Lars Andersen Thu, October 16, 2014 11:53:43
Vi har nu efterhånden fundet ind i en rytme, hvor dagene går sin gang. Om morgen fra 8-11 hjælper vi på en af de 6 fodboldskoler (jeg har faktisk fundet ud af at Renato har 8, de 2 ejer han sammen med nogle andre) og så om eftermidagen hjælper vi lidt til igen, men så skal Magnus til træning og det tager omkring 1½ time med tog.
På hvert fodboldhold på skolerne bliver vi præsenteret og der bliver forklaret hvorfor vi er der, som en slags kulturudveksling. Nogle gange træner vi børnene og nogle gange er det de brasilianske trænere og på den måde får vil alle nogle erfaringer.
Da ingen af trænere kan tale engelsk, så har nogle af de unge studrende fra en af de nærliggende skoler meldt sig som tolke. Selve om mange skoler er private, så er der mange frivillige som hjælper til på skolen. De unge mennesker som fungere som tolke er utrolige søde og meget glade for at kunne øve deres engelsk med os.



Billeder fra nogle af de fodboldhold som vi har undervist.

Vi har tilbudt skolen at holde et foredrag om forskellen mellem vores kultur og den Brasilianske. Jeg tror de er meget interesseret i dette. Da de har mange engelsk studerende, så tror jeg de vil synes det er meget interessant.

Når Magnus og jeg tager til hans træning, så har vi tre drenge på hans alder, som sørger for vi kommer frem med tog og Metro. Det er et lidt snørklet system og derfor er det rart med nogle hjælpere. De er utrolig søde og elsker at synge, lave rytmer med hænderne og bare hygge sig.
De lange transport tider bliver brugt på musik, sang og andet sjov.

Et ting vi har lært er at man skal passe på når man skal af toget. På nogle stationer er der så mange som skal ind i toget, at de alle stormer ind i toget under høj larm. De vil alle gerne have en plads, så de nærmest slås om de få ledige sæder. Problemet er bare det så er svært at komme ud af toget fordi der er folk over alt. Så man må mase sig ud af toget og nærmest skubbe til folk for at komme ud. Det er helt vildt!


Her er iøvrigt et lille videoklip fra kampen vi så i weekenden. Bundholdet Palmerias fra den bedste række skulle have point og de vandt så 2-1 efter at have været bagud 0-1. Klippen her er fra da de scorede til 2-1.